Infomøde om Fursund-Sundsøre Fodbold

Invitation til alle håndbold og fodboldspillere i Fursund IF og sidst men ikke mindst deres forældre Som der jo nok er nogen af jer der ved, har håndboldafdelingen i Fursund […]

Invitation til alle håndbold og fodboldspillere i Fursund IF og sidst men ikke mindst deres forældre

Som der jo nok er nogen af jer der ved, har håndboldafdelingen i Fursund IF indledt et samarbejde med Sundsøre håndbold fra starten af denne sæson.

Det har været et meget positivt forløb, som børnene har taget rigtig godt imod, og brugt til nye venskaber også udenfor banen. Transporten til og fra de to haller var vi lidt bekymrede for, men det er gået over alt forventning. Forældrene har været gode til at koordinere kørsel og busforbindelsen mellem Selde og Breum er rigtig god.

Sportsligt er det en stor succes, jo flere man er til at udfordre hinanden, jo mere får man med ”hjem.”

Fodboldafdelingen har følt sig inspireret af Mærsk MC Kinney Møller( mottoet rettidig omhu), og har for nylig været i dialog med Sundsøre FK om et muligt fremtidigt klubsamarbejde, et samarbejde, som vi føler bliver mere og mere nødvendigt pga. det faldende børnetal og deraf fremkommende lave deltagerantal på de forskellige hold. Samarbejdet vil, alt andet lige, medføre en større chance at kunne stille hold i alle rækker, og ikke mindst at stille 11mandshold i de ældste årgange.

Vi har foreløbigt haft to konstruktive møder, hvor der fra begge sider er vist stor imødekommenhed og velvilje og ikke mindst fra alle deltagere, en stor tro på det nok skal lykkes. Ved det sidste møde var trænerne fra U13 til U17 med, og der er allerede aftalt tidspunkt for træningsstart(det bliver annonceret senere). Samarbejdet bliver lavet så det kan (ikke skal!!) gælde alle ungdomshold.

Seniorhold har vi som bekendt ingen af, men vi har en del spillere der spiller i Sundsøre, og de vil derfor gerne spille nogle kampe i Selde her i foråret.

Som en opfølgning på det her, vil vi gerne invitere jer til et infomøde om samarbejdet, hvor der også vil komme enkelte ledere fra Sundsøre Fodboldklub og Sundsøre håndboldklub. Der er sikkert nogen der har spørgsmål omkring det nye tiltag, og vi vil forsøge, at besvare dem efter bedste evne.

Vi har fået den(synes vi selv) gode ide´, når mange af jer alligevel skal til åbent hus på skolen

onsdag d. 5. marts kl. 18.30, at det kunne være passende at mødes i hallen en halv time før, nemlig kl.18.00.

Vi håber på stort fremmøde!

 

På vegne af fodbold- og håndboldudvalget i Fursund IF:

Asbjørn Jensen og Kresten Korsgaard