Jyske seniormestre i indefodbold i C-rækken

Fursund IF er blevet jyske seniormestre i indefodbold i C-rækken. På holdet var Jesper Jensen, Mikkel Bækhøj Christensen, Benjamin Børsting, Christian Olesen, Emil Svinth og Hans Kristensen (Ikke på billedet). Derudover […]

Fursund IF er blevet jyske seniormestre i indefodbold i C-rækken.

På holdet var Jesper Jensen, Mikkel Bækhøj Christensen, Benjamin Børsting, Christian Olesen, Emil Svinth og Hans Kristensen (Ikke på billedet). Derudover har Emil Carstens, Frederik Westersund og Martin Nygaard også  været med i den ordinære turnering og regionsmesterskabet.

Referat

Jesper Jensen har skrevet følgende referat af oplevelsen:

Lørdagen startede godt ud med sejr over de kommende semifinalister fra Borris. Herefter der fulgte tre tætte kampe med to uafgjorte og et spinkelt nederlag mod de senere finalister. Generelt set var lørdagen præget af manglende indbyrdes spilforståelse kvag det helt nye hold. Søndagen startede godt ud med to etmålssejre over Skagen og Nors, hvorefter Brogager blev slået uden kamp. Vi endte som nummer tre i puljen og skulle derefter møde Borris i semifinalen. Det blev en velspillet kamp, som gik i overtid, men da der ikke blev scoret i golden goal formatet, så var der straffesparkskonkurrence. Her vinder vi på det syvende spark.

Finalen var mod Nørresundby, hvor vi kom ud med ny taktik i form af to målmænd og en forsvarspiller, hvilket de aldrig løste. Det var en hårdt spillet kamp, hvor vi med 10 sekunder igen scorer det afgørende mål til stillingen 4-3.